Om Vakkerbo
Vakkerbo er grundlagt ud fra ønsket om at skabe indretninger med mere personlighed og sanselige rum, hvor uventede detaljer vækker nysgerrighed og tilfører hverdagen glæde og energi. For os er familien livets naturlige omdrejningspunkt. Et hjem præget af kærlighed, nærvær og ro danner fundamentet for både arbejdet, rejserne og livet imellem.
I 2012 grundlagde jeg OYOY Living Design, hvor jeg gennem de sidste 14 år har arbejdet med design, produktudvikling og kollektioner samt opbygget en omfattende erfaring med leverandørsamarbejder, indretning, styling, messer og fotoskydninger. I 2026 valgte jeg at starte et nyt kapitel med Vakkerbo, her vil fokus være på kvalitet, det fine håndværk, nærvær og omgivelser der drager og beriger livet.
Farver, former, materialer og kunst har altid været en væsentlig del af mit virke. Hvad enten det gælder design, indretning eller kunst, opstår den særlige energi, når hvert element finder sin naturlige plads, og helheden falder harmonisk sammen.
Min passion for vintage udspringer af en fascination af det gode håndværk og de historier, der lever videre i smukke materialer, raffinerede farver og særlige detaljer. I mødet mellem det enkle og det karakterfulde opstår indretninger med dybde og autenticitet. Nyt og gammelt fremhæver hinandens kvaliteter og skaber rum, der føles levende, personlige, særlige og tidløse.
Hestene har været en del af mit liv, siden jeg var barn. Deres styrke, elegance og sanselighed er en vedvarende inspirationskilde, som diskret finder vej til mit arbejde og gennem produktudvikling, materialer, former og detaljer.
Navnet Vakkerbo har rødder i det norske sprog og den ældre jyske dialekt og vækker associationer til noget smukt, yndigt og rart. På norsk kan navnet forstås som det smukke hjem eller det dejlige sted at bo, en betydning, der på naturlig vis indfanger Vakkerbos vision om at skabe stemningsfulde og personlige hjem med varme, karakter og nærvær.