Privat indretning
Vakkerbo skaber helstøbte indretninger og tilbyder rådgivning ved indretninger og renoveringer, både inde og ude. Med afsæt i jeres ønsker forener vi funktion, æstetik og personlighed i et harmonisk udtryk. Boligens rum betragtes som en sammenhængende helhed, hvor interiør og uderum mødes i et naturligt samspil. Materialer, farver og stilretning samles i et visuelt koncept, der sætter retningen for projektet.
Et indretningsforløb hos Vakkerbo skaber ro, overblik og tryghed gennem hele processen. Med faglig sparring og velovervejede valg som fundament formes en helstøbt indretning med balance, sammenhæng og varig værdi, nænsomt tilpasset jer og den måde, I lever på.
I kan vælge selv at føre idéerne ud i livet eller lade os varetage hele processen, fra de første tanker til den færdige indretning. Ved større projekter sikrer vi en nænsom koordinering med blik for kvalitet, overblik og en veltilrettelagt tidsplan.
Erhvervs indretning
Vakkerbo rådgiver også virksomheder om alt fra udvælgelsen af de rette møbler og udviklingen af en harmonisk farve- og materialeplan til skræddersyede miljøer, opbevaringsløsninger og komplette indretninger. Det gælder både private hjem, showrooms butikker og arbejdspladser.
Vakkerbos tilgang er tidløs, sanselig og personlig. Vi holder af mødet mellem nyt og gammelt og arbejder bevidst med materialer, teksturer og kontraster for at tilføre rummene karakter og dybde.
Sommerhus indretning, privat og til udlejning
Sommerhuset er et særligt sted, et frirum, hvor tempoet sænkes, sanserne skærpes, og nærværet får lov til at fylde. Hos Vakkerbo tilbyder vi indretning af både private sommerhuse og ferieboliger til udlejning med respekt for husets arkitektur, beliggenhed og særlige karakter. Vi skaber stemningsfulde og harmoniske rammer, der inviterer til ro, fordybelse og fællesskab. Med nøje udvalgte materialer, møbler, farver og teksturer former vi interiører, som føles naturlige, personlige og ubesværede, og som står smukt gennem årstiderne.
Ved indretning af udlejningsboliger forener vi en indbydende og karakterfuld atmosfære med funktionelle, komfortable og holdbare løsninger som efterlader gæsterne med lyst til at vende tilbage. Hvert projekt tager afsæt i det liv, der skal leves i huset. Fra de stille morgener og lange sommerdage til middage omkring bordet og aftener foran pejsen. Resultatet er et sanseligt og tidløst fristed væk fra hjemmet, hvor funktion og æstetik smelter sammen.
Rådgivning ved udvikling af design og kollektioner
Vakkerbo tilbyder desuden rådgivning og kreativ sparring inden for produkt- og kollektionsudvikling, fra de første idéer og visuelle koncepter til etablering, kuratering og kvalificeret gennemgang af eksisterende kollektioner og produkter. Produktudvikling og design kan også være en del vi står for, samtidig med at der også kan tilbydes sparring omkring valg af leverandører.